3. apr. 2008

Krokus og kaffe

Ny måned og lidt tættere på foråret. Forhåbentlig. I hvert fald er noget af det overstået. Vikingen og jeg havde planlagt en tur i Kongens Have her til eftermiddag for at opleve krokustæppet foran Rosenborg. Ideen var sådan set også ganske fremragende. Bortset fra at de næsten alle sammen var afblomstret. Men det har helt sikkert være flot, da de blomstrede. I hvert fald skulle det ha' set sådan her ud:

Når vi nu alligevel var ude og fryse næserne af, så kunne vi jo lige så godt forære os selv en kop kaffe og en bid brød. Så det gjorde vi på Royal Juice i Store Kongensgade. Jeg havde ikke prøvet den før, men den var god! Dejlig frisk mad samt masser af juice-typer og smoothies, hvis vi havde været på den galej i dag. Absolut værd at huske, næste gang jeg vover mig helt over til den kant af byen ;0)

Nu er der muffins i ovnen, 80'er musik i højtalerne og dejlig mørke-stille. Og en ny kogebog, som skal gennemtygges lige om lidt :0)

25. mar. 2008

Bruxelles

Der må lige et par billeder med fra Bruxelles - forårets rejsemål i mere end en forstand ;0)

Den belgiske veninde havde for længe siden inviteret vikingen og mig til at komme derned i påsken, så som sagt så gjort. Og det er jo bare en dejlig by. Fuld af museer, kirker, pladser, spisesteder og mennesker. Jeg ville ikke bryde mig om at bo der, dertil er den for larmende. Men at besøge den er sjovt - især med en indfødt guide. Vi følte os meget lokale, fordi vi undgik de værste turistfælder og i stedet besøgte små lokale steder, som en turist ville styrte fordi uden at opdage.
Og så er den belgiske veninde jo bare et hit!! :0)

Tvungen "fri"dag

Nu er det vist på tide, at jeg følger min mavefornemmelse og gør, hvad der føles klogest, i stedet for det, som jeg burde gøre. Altså tvinger jeg mig selv til at blive hjemme fra undervisning i dag og se at få læst lidt af alt det, jeg er bagud i stedet. Øv, hvor er det ikke sjovt, når man ikke kan alt.
Men! Det positive er jo, at jeg kan lave en masse god the, og arbejde mig ned i bunkerne, mens solen skinner og udsigten er dejlig forårsagtig. Og om lidt kommer vikingen forbi på lynvisit med morgenbrød fra bageren - så mon ikke det bliver en rigtig fin dag alligevel :0)

24. mar. 2008

Alt for travlt

Så! Nu er det da vist på tide, at jeg genoptager blogningen. Der har været alt for meget at lave de sidste mange uger. Det er der for så vidt stadig, men så må jeg jo bare prøve at se, om det hele ikke kan nåes alligevel. Men jo tak, jeg tilslutter mig mængden af folk, som mener, at der burde være flere timer i døgnet :0) -selvom jeg formentlig ville sove i en meget stor del af dem alligevel ;0)

En lille sviptur til Bruxelles og veninden dernede er det da blevet til i den tyste periode, og dernede var foråret kommet. Der var grønt på træerne, kastanien havde store knopper, man kunne sidde ude og nyde de belgiske vafler på gode dage og magnoliaen var sprunget ud. Oh, hvor jeg savner det:

Men trenden kommer også snart til Danmark - se blot hvad vi kan:

12. feb. 2008

Returneret

Så er Nogen hjemme på pinden igen. Og har været det et par dage. Så selvfølgelig må der lige et par billeder herind. I dag kun et par stykker - senere flere - men lige om 2 minutter har jeg en aftale med min seng, og så må alt andet vente lidt.

1. feb. 2008

På foranledning af vejret...

... kom museumsmoderen og museumsmosteren i går til at tænke på denne her:

"Det var en mørk og stormfuld nat. Vinden hylede i træerne og regnen piskede ned. Røverkaptajn Jespersen kom gående gennem skoven med alle sine folk. Pludselig standsede han!!: "Pedersen! Fortæl en historie!". Og Pedersen begyndte:
"Det var en mørk og stormfuld nat. Vinden hylede i træerne og regnen piskede ned. Røverkaptajn Jespersen kom gående gennem skoven med alle sine folk. Pludselig standsede han!!: "Pedersen! Fortæl en historie!". Og Pedersen begyndte:
"Det var en mørk og stormfuld nat..."

Gang i de store maskiner

Hrmpf! Og så var man til lægen (en anden end den sædvanlige, som har ferie) og fik at vide, at man absolut ikke var skyggen af rask. Og at man skulle blive i sin seng og ikke være oppegående indtil det gik bedre - noget som min egen læge liiige havde glemt at sige. Øv! Lægen blev ikke just glad ved beskeden om, at vi altså drager i sommerhus i morgen, men blev formildet, da jeg lovede at ligge i sengen dernede, og at vikingen kunne bære bagagen. Så vi fik lov - jubii!

Nu er der endelig pakket. Hård omgang. Normalt er det jo ingenting, men lige i dag forekom det usædvanlig uoverskueligt. Men egentlig burde det jo være nemt nok: Tag det varmeste, du har, og pak det!

Stakkels viking som må slæbe. Og heldige jeg, som slipper. Og som fik blomster af ham i dag. Røde roser såmænd, fordi han mente, at jeg skulle muntres op :0) Er han ikke sød?

På bordet står min halvspiste pære. Købte 2 forskellige slags i dag - conference og nogle andre - af udseende meget præmie-agtige - nogle. Nu her er det en "præmiepærer", der er gang i, men de andre er nu bedre!

Min farmor og farfar havde et stort espalieret pæretræ på den ene gavl - med conferencepærer! Så det er såmænd nok derfor, at det er dem, som smager rigtigst :0)