Anton som hvalp - og som rigtig hund!
Et af privilegierne ved at være studerende uden de store hverdagsforpligtelser er, at man er den, som først bliver spurgt, når nogle af familiens hunde skal passes. Når man som jeg er hunde-skruk, og udelukkende undlader at investere i en foxterrier, som kunne hedde Holger, fordi man bor på 3.sal og er alt for lidt hjemme - ja, så er det et privilegium!
I disse dage handler det derfor om Anton, forældrenes gadekryds. Vanvittigt charmerende, glad, entusiastisk - og krævende! Som en meget overset og glemt hund, hvis menneskeforældre har forladt én til fordel for Fyn i hele 4 dage, har man nemlig brug for mange nus - rigtig mange nus! Så ikke mindst for Antons skyld - og min ;0) - blev kæresten indforskrevet fra København i går, og Anton sørgede skam for at kvittere for besøget med masser af opmærksomhed. Således blev museumsmosteren fuldkommen ignoreret, da hun i morges lukkede Anton ud af køkkenet, hvor han sover. Han strøg direkte forbi mig med et skuffet udtryk i øjnene og forsvandt ind til kærestens soveplads. Og da han ikke var at finde dér, lagde Anton sig resigneret foran toiletdøren og ventede. For nu var det tilfældigvis kun vikingen, der gjaldt, og jeg måtte pænt vente i køen til hundenus. Skønne, skøre hund!
I disse dage handler det derfor om Anton, forældrenes gadekryds. Vanvittigt charmerende, glad, entusiastisk - og krævende! Som en meget overset og glemt hund, hvis menneskeforældre har forladt én til fordel for Fyn i hele 4 dage, har man nemlig brug for mange nus - rigtig mange nus! Så ikke mindst for Antons skyld - og min ;0) - blev kæresten indforskrevet fra København i går, og Anton sørgede skam for at kvittere for besøget med masser af opmærksomhed. Således blev museumsmosteren fuldkommen ignoreret, da hun i morges lukkede Anton ud af køkkenet, hvor han sover. Han strøg direkte forbi mig med et skuffet udtryk i øjnene og forsvandt ind til kærestens soveplads. Og da han ikke var at finde dér, lagde Anton sig resigneret foran toiletdøren og ventede. For nu var det tilfældigvis kun vikingen, der gjaldt, og jeg måtte pænt vente i køen til hundenus. Skønne, skøre hund!
Uha, aftenen er blevet tilbragt hos min bonusmormor i dyb, dyb hygge. Hun passede mig, da jeg var lille, og bor 5 min. fra forældrene, så når jeg er i hjembyen et par dage i træk, er der som regel besøg på programmet. Og så laver hun jo bare fantastisk mad!! I aften stod den på mørbradbøf med bløde løg og champignonsovs. Og lun æblekage til dessert. Samt hjemmelavet kransekage til theen - luksus. Jeg er revnefærdigt mæt selv her 5 timer efter, vi begyndte! Men det allerbedste ved hende er, at hun altid er så god til at opleve. Selvom hun er tættere på 80 end 70, så sker der altid noget, og hun forstår virkelig at få noget positivt og/eller interessant ud af næsten alt. Jeg bliver altså så glad og hyggelig inden i, af at besøge sådan nogle mennesker :0) Endnu et privilegium!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar