20. jan. 2008

Av!

Av. Har ondt i alle muskler og led. Og nej, er ikke syg (7-9-13), men er bare sund! Startede dagen i går med en times spinning. Egentlig ikke hårdt i den forstand, men med en instruktør, som gik meget op i teknik og stil, fik jeg brugt nogle helt andre muskler, end jeg plejer.

Bagefter var der tøsefødselsdag med folkeskoleveninderne. Hyyyygsomt! Vi skulle mødes halv 4, og så var det ellers hemmeligt, hvad vi skulle lave. Meget hemmeligt. Indtil vi stod uden for ActionCenter på Amager. Sørme om vi så ikke skulle paintball'e. Jeg havde forsvoret, at jeg nogle sinde skulle det, men det var sørme sjovt! Rigtig meget sjovt - og frygteligt på samme tid, for det kunne jo gøre ondt og alt muligt. Men jo, anbefales kan det! (Men vist mest, hvis man er piger sammen, for jeg tror drenge agerer noget anderledes på sådan noget løb-rundt-og-skyd-folk).

Nøj, hvor blev man træt - ikke mindst af adrenalinen. Bagefter tog vi på Jensens og spiste en frygtelig masse mad. Moms! Men da de andre tog videre i byen, så tog jeg hjem og sov! At de kunne hlde til det... tsk tsk tsk. Jeg må være ved at blive gammel, selvom jeg vist tror, jeg var den yngste i selskabet.

Ingen kommentarer: