12. feb. 2008

Returneret

Så er Nogen hjemme på pinden igen. Og har været det et par dage. Så selvfølgelig må der lige et par billeder herind. I dag kun et par stykker - senere flere - men lige om 2 minutter har jeg en aftale med min seng, og så må alt andet vente lidt.

1. feb. 2008

På foranledning af vejret...

... kom museumsmoderen og museumsmosteren i går til at tænke på denne her:

"Det var en mørk og stormfuld nat. Vinden hylede i træerne og regnen piskede ned. Røverkaptajn Jespersen kom gående gennem skoven med alle sine folk. Pludselig standsede han!!: "Pedersen! Fortæl en historie!". Og Pedersen begyndte:
"Det var en mørk og stormfuld nat. Vinden hylede i træerne og regnen piskede ned. Røverkaptajn Jespersen kom gående gennem skoven med alle sine folk. Pludselig standsede han!!: "Pedersen! Fortæl en historie!". Og Pedersen begyndte:
"Det var en mørk og stormfuld nat..."

Gang i de store maskiner

Hrmpf! Og så var man til lægen (en anden end den sædvanlige, som har ferie) og fik at vide, at man absolut ikke var skyggen af rask. Og at man skulle blive i sin seng og ikke være oppegående indtil det gik bedre - noget som min egen læge liiige havde glemt at sige. Øv! Lægen blev ikke just glad ved beskeden om, at vi altså drager i sommerhus i morgen, men blev formildet, da jeg lovede at ligge i sengen dernede, og at vikingen kunne bære bagagen. Så vi fik lov - jubii!

Nu er der endelig pakket. Hård omgang. Normalt er det jo ingenting, men lige i dag forekom det usædvanlig uoverskueligt. Men egentlig burde det jo være nemt nok: Tag det varmeste, du har, og pak det!

Stakkels viking som må slæbe. Og heldige jeg, som slipper. Og som fik blomster af ham i dag. Røde roser såmænd, fordi han mente, at jeg skulle muntres op :0) Er han ikke sød?

På bordet står min halvspiste pære. Købte 2 forskellige slags i dag - conference og nogle andre - af udseende meget præmie-agtige - nogle. Nu her er det en "præmiepærer", der er gang i, men de andre er nu bedre!

Min farmor og farfar havde et stort espalieret pæretræ på den ene gavl - med conferencepærer! Så det er såmænd nok derfor, at det er dem, som smager rigtigst :0)