Julet!

Så lykkedes det! Og hyggeligt er det! Nu kan første december godt komme - om 5 min ;0)

Jeg må vel til det

Hmm... det hjalp ikke rigtig med gløgg. Julestemningen dukkede ligesom ikke rigtig op. Af to hovedårsager tror jeg. Den ene at en rigtig god veninde, som også skulle være med her til aften, er rendt ind i en depression, og har det rigtig skidt. Og hun er ellers et af de aller mest positive og varme mennesker, jeg kender. Hvor er det synd og rædselsfuldt - og hvor er det svært at se hende ha' det sådan, uden at man kan gøre ret meget. Øv! Håber sørme, det snart går på retur.

Den anden grund var mere uforudset. En støden på en gammel bekendt, som skubbede til nogle ting i mig, som jeg ikke helt havde forventet. Øv. Men så er det heller ikke værre.

Så nu skal der julepyntes!! Hvad enten jeg er i humør eller ej - så må humøret virkelig bare komme til undervejs - eller måske bagefter, når jeg kan sidde med strikketøjet og nyde værket.

Desuden gør det jo ikke glæden mindre, at jeg fik to meget, meget fine glaskugler af vikingen i går. Om han rent faktisk kender min passion for netop den slags pynt vides ikke, men han havde ramt helt rigtigt. Der findes ikke bedre julepynt end glaskugler, og disse her er savnede i samlingen:

Der dufter af gløgg

Jubiii... julestemningen er så småt ved at indfinde sig. I går aftes var jeg ellers lige klar til at opgive det og drage i eksil, fordi jeg alligevel ikke følte, at jeg kunne nå noget som helst andet end arbejde inden jul. Ikke engang eksamen. Eller endnu værre: at julepynte!

Men nu kommer det måske alligevel snigende. Brugte en pause i formiddagens arbejde til at hænge stjerner og kravlenisser op i frokoststuen, for den var - og har nu altid været - så grumme kedelig. Lidt stjerner hjalp - men der skulle heller ikke meget til, for at det blev bedre end før!!
Nu dufter hele KUA af gløgg, for rigtig mange fag holder julecafe i dag. Der er banko i Mødestedet, julehygge med studentermenigheden og juleklip i Finderup Lade. Jeg må se ad, hvad jeg kan nå, inden jeg forhåbentlig overvældes af den snigende trang, jeg mærker et sted inden i bag alle arbejdstankerne: trangen til at julepynte derhjemme :0) Der skulle vel ikke være noget i vejen for at gøre det ved midnatstid med gløgg i blodet... måske bliver det faktisk endnu bedre end normalt så?

I seng!

9 timers møde ud i et stræk + spinning. Der er kun et at gøre: I seng! Heldigvis op ad vikingen - så er man ikke ene om at holde varmen, når stormen nu piber om hushjørnerne. Hygsomt.

Det er ganske vist...

... der er kommet pigeoner!

Søndagshygge

Dybt, fredeligt og veltilfreds suk. Søndag eftermiddag, Udenfor regner det, så ingen grund til at føle sig forpligtet til at være ude. Dagens dont er klaret med 5 timers job i morges. Frokosten er spist sammen med kæresten, der var en skat og havde gjort hele køkkenet hovedrent, mens en anden én var på arbejde - dejlig kæreste!

Udemærket frokost i øvrigt - rester fra frokostgæster i går, så den stod på æg og rejer, god salat, frikadeller og rødkål samt grøntsagstærte.

Nu skulle man være et skarn, om man ikke lige kunne holde til at tilbringe eftermiddagen med benene oppe igang med at læse til arbejdet i morgen, mens der er frisk, sød the på kanden, lys i stagerne og begyndende skummelt udenfor. Det eneste, der skal klares, er indkøb til i morgen - men det kan vente for den lokale irma lukker først kl.7 og arbejdet betaler.

Oh, at burde lave noget

En morgen med overspringshandlinger kan f.eks. tage sig således ud:

• Man står op.

• Hunden kræver opmærksomhed - det er jo også den, jeg er her for at passe, så det får den.

• Bad og tøj på - det skal jo gøres.

• Det er uden tvivl klogt at tænde op, ellers bliver her bare alt for koldt til, når jeg lige om lidt skal sidde og læse kloge ting.

• Og mailen skal tjekkes, der kunne ligge vigtige ting til hastebesvarelse! ...Men det gjorde der sjovt nok ikke...

• Og alle de andre hjemmesider, der kræver daglige besøg.

• Jeg må hellere tjekke kakkelovnen igen, så den ikke går ud, og der bliver alt for koldt til at sidde og læse kloge ting liiiige om lidt.

• Det er også høfligst at ringe til forældrene, for at høre, om deres huspasning-for-bekendte-på-ferie går okay. Det er jo almen høflighed.

• Morgenmaden!! Vigtigt, vigtigt punkt. Der skal brandstof til hjernen, før den kan klare al den læsning.

• Og hunden skal ud i haven. Egentlig burde man jo gå en tur, men jeg må hellere lige se til bålet igen. Bare så her ikke bliver for koldt...

• Hov, nu brænder den sørme så stærkt, at jeg hellere må vente lidt med at gå med hunden...

• Så kan jeg jo skrive lidt på bloggen imens.

• Og rydde lidt op. Bare ganske lidt forstås.

• Og når kakkelovnen så er blevet lidt mere fredelig, så kan jeg gå med hunden.

• Inden jeg selvfølgelig pænt sætter mig til bøgerne ... ... ... ...eller strikketøjet :0)

Hundepasning

Anton som hvalp - og som rigtig hund!

Et af privilegierne ved at være studerende uden de store hverdagsforpligtelser er, at man er den, som først bliver spurgt, når nogle af familiens hunde skal passes. Når man som jeg er hunde-skruk, og udelukkende undlader at investere i en foxterrier, som kunne hedde Holger, fordi man bor på 3.sal og er alt for lidt hjemme - ja, så er det et privilegium!
I disse dage handler det derfor om Anton, forældrenes gadekryds. Vanvittigt charmerende, glad, entusiastisk - og krævende! Som en meget overset og glemt hund, hvis menneskeforældre har forladt én til fordel for Fyn i hele 4 dage, har man nemlig brug for mange nus - rigtig mange nus! Så ikke mindst for Antons skyld - og min ;0) - blev kæresten indforskrevet fra København i går, og Anton sørgede skam for at kvittere for besøget med masser af opmærksomhed. Således blev museumsmosteren fuldkommen ignoreret, da hun i morges lukkede Anton ud af køkkenet, hvor han sover. Han strøg direkte forbi mig med et skuffet udtryk i øjnene og forsvandt ind til kærestens soveplads. Og da han ikke var at finde dér, lagde Anton sig resigneret foran toiletdøren og ventede. For nu var det tilfældigvis kun vikingen, der gjaldt, og jeg måtte pænt vente i køen til hundenus. Skønne, skøre hund!

Uha, aftenen er blevet tilbragt hos min bonusmormor i dyb, dyb hygge. Hun passede mig, da jeg var lille, og bor 5 min. fra forældrene, så når jeg er i hjembyen et par dage i træk, er der som regel besøg på programmet. Og så laver hun jo bare fantastisk mad!! I aften stod den på mørbradbøf med bløde løg og champignonsovs. Og lun æblekage til dessert. Samt hjemmelavet kransekage til theen - luksus. Jeg er revnefærdigt mæt selv her 5 timer efter, vi begyndte! Men det allerbedste ved hende er, at hun altid er så god til at opleve. Selvom hun er tættere på 80 end 70, så sker der altid noget, og hun forstår virkelig at få noget positivt og/eller interessant ud af næsten alt. Jeg bliver altså så glad og hyggelig inden i, af at besøge sådan nogle mennesker :0) Endnu et privilegium!

Suppe, strik og skype

Som tiden dog går! Vupti, så er der gået en uge. Altså dog! Og det er blevet endnu mørkere og endnu hyggeligere. Og om lidt står den på tomatsuppe. Kom nemlig til at falde i søvn og sove tre timer i stedet for den halve som planlagt. Så farvel til spinning og goddag til sen aftensmad og dårlig samvittighed - og afslappethed :0)

Desuden fandt jeg lige en god, god veninde på skype. Jeg holder meget af hende, men desværre bor hun i Belgien, så det er ikke så tit, vi er i kontakt. Men det er vi altså her til aften og det er rigtig rart lige at høre, at det går godt nede i det udenlandske. Hun er så sød, og det er ærgerligt, at hun ikke bor lige om hjørnet, så hun kunne komme over og få the lige om lidt og snakke og strikke.

Måske skal der faktisk strikkes lidt senere? Eller også burde jeg skrive det brev til de tyske venner, som jeg har udskudt i måneder. Hvordan kan det være, at breve kan være så laaaang tid om at blive skrevet? Det er jo ikke et eller andet forfærdeligt, jeg skal skrive, men bare et helt almindeligt hyggeligt brev til nogle venner. Tsk tsk - tag dig nu sammen, museumsmoster!!