Rumlen

På biblioteket, hvor jeg sidder og arbejder til hverdag, er der på bedste biblioteksvis meget stille. I hvert tilfælde en god del af tiden. Og det er i virkeligheden et kæmpe problem, for jeg er typen, hvis mave rumler helt ukontrollerbart og meget, meget højt, når vi nærmer os frokost. Og som på den anden side af frokost larmer tilsvarende, som for at tilkendegive, at den skal nød maden og nu arbejder på fuld kraft. Er det lige pinligt? ja!! Især fordi "lige før frokost" for mit vedkommende strækker sig fra kl 10 og frem, og ikke kan dulmes af mindre mængder af tomater og gulerødder, sådan som det ellers forekommer mig ville være rimeligt.
Derfor sidder jeg i de mest mærkeværdige stillinger for at dæmpe "rumlenen", hoster, nyser, skramler og hamrer så det er en lyst. Jeg ønsker mig en stille mave, men det har altid været sådan her, så det bliver nok ikke anderledes.
Jeg har en veninde, som har store pinligheder over at gå på toilettet, hvis der er andre i nærheden (læs: inden for husets 4 vægge). Den slags tager jeg mindre tungt. Men dette her - oh hjælp!